Food & lifestyle Archives • The Mo Look
Browsing Category

Food & lifestyle

Food & lifestyle

This week ✗ 14

april 9, 2017

Denne uge har stået på en masse forskelligt. Er i interesserede i hvad jeg går og laver på en ganske almindelig uge? Så læs med!
slurp ramen joint

Slurp Ramen Joint

Jeg faldt over Slurp Ramen Joint på Instagram for læææænge siden, før de overhovedet åbnede deres restaurant. Så fik de en 6-stjernet anmeldelse i Politiken, og så er det jo klart at den skal prøves. Så jeg drog afsted på en kold onsdag aften, med kæresten under armen. Det samme gjorde en masse andre Københavnere, og eftersom det er et småt sted uden bordbestilling måtte vi vente 1 time på at få plads. Men er du sindssyg hvor var det en fantastisk shoyu ramen vi fik! Derudover fik vi gyoza og tun med syltet vandmelon til forret. Bestemt ventetiden værd. Den første ramen jeg har fået i København som smagte ligesom dem jeg fik i Japan. Slurp Ramen Joint kan klart anbefales! (Men forvent ventetid ?)

træning

10 ugers træning

Denne uge markerede den tiende uge med kontinuerlig træning! For ca. 3 måneder siden besluttede jeg mig for at begynde at træne. Dels fordi jeg gerne vil komme i bedre form og blive stærkere, dels fordi min kæreste selv træner rigtig meget, og motiverede mig til at starte.
Som udgangspunkt er jeg gået efter 3 holdtræninger om ugen. Det er det selvfølgelig ikke blevet til hver eneste uge, men trods sindsygt ømme muskler er jeg kommet op i centret alligevel. Jeg træner i Fitness World og startede med Stram Op hold, men er gået mere over til BodyFit, AssAttack og Puls/styrke.
Jeg kan ikke rigtig se en forkskel på min krop, men jeg kan mærke det! F.eks. startede jeg med at kunne tage 2 armbøjninger i streg, nu kan jeg tage 10. Og så har jeg bare mere energi og overskud. Det er virkelig dejligt og kan klart anbefales!

Småting

Afsluttet mit praktikforløb med et 12-tal til eksamen, og et studiejob i virksomheden. Virkelig dejligt at de har været så glade for mig, at de gerne vil have at jeg fortsætter. Nu skal jeg bare skrive min afsluttende eksamens-skrivning og på en eller anden måde finde tid til studiejob, træning og social. Det bliver slet ikke pres…..

Været til overdådig påskefrokost hos mine forældre. Efter min bror og jeg er flyttet ud og ser de gamle sjældnere, har de en tendens til at gøre ret meget ud af det, så vi får set hinanden.

Fejret min kærestes fødselsdag med Christianshavnerkage og vaffelis i solen.

Food & lifestyle

Chokolademousse ⎮ Med kun 2 ingredienser ⎮ Vegansk

marts 19, 2017

aquafaba chokolademousse vegansk

Kender du aquafaba? Nej vel… Jeg havde aldrig hørt om det før jeg faldt over en video på Instagram hvor der blev pisket skum af væsken fra en dåse kikærter. Hvad i alverden, tænkte jeg og Googlede det. Så lærte jeg at det åbenbart kan bruges som en vegansk erstatning for æggehvider, og kan bruges til marengs og meget andet. Jeg eksperimenterede lidt med det, og endte med denne skønne chokolademousse.

Her er 3 grunde til at du skal prøve at lave denne opskrift:

  1. Den er super nem at lave og du har muligvis allerede ingredienserne liggende i skabet
  2. Har den nette pris af ca. 5 kroner pr. portion
  3. Indeholder langt færre kalorier end ‘klassisk’ chokolademousse med fløde og æg

nem billig chokolademousse

Vegansk chokolademousse med kun 2 ingredienser

4 personer
½ times forberedelse og 1 time i køleskabet

Ingredienser

Væsken fra 1 dåse kikærter (a.k.a aquafaba)
100g mørk chokolade (gerne 70% eller derover)
1 knsp. salt
Lidt sukker eller sødemiddel – kan udelades
Saften fra ½ appelsin – kan udelades


Fremgangsmåde

  1. Chokoladen smeltes over vandbad. Derefter tilsættes salt, appelsinsaft og sukker hvis du ønsker.
  2. Væsken fra kikærterne eller aquafaba’en piskes til den er hvid og luftig. Det tager lidt tid, så vær tålmodig
  3. Vend først et par skefulde af den piskede aquafaba med den smeltede chokolade. Hvis du ikke har brugt appelsinsaft, skal chokoladen køle lidt af inden
  4. Vend chokoladeblandingen med resten af skummet
  5. Moussen hældes på glas og sættes i køleskab i min. 1 time

aquafaba kikærte væske

Kunne du lide denne opskrift? Så prøv min opskrift på nem chiagrød – den finder du HER

Food & lifestyle

5 Tinder Frustrationer

februar 22, 2016

tinder frustrations
Billeder via min Tumblr ⎮ Orchid Mountains

Jeg skriver dette indlæg kl. 4:47 om morgenen. Jeg vågnede klokken fire og kunne falde i søvn igen. Så jeg gjorde hvad de fleste singler ville gøre. Jeg gik på Tinder. (Hvis du har set min seneste video, ryster du sikkert på hovedet af mig. Men du skal vide at jeg har samme viljestyrke som et mindre barn)

Hvis du nogensinde har brugt pinligt lang tid på Tinder, kan du måske nikke genkendende til nogle af disse frustrationer:

 

  1. Stop med at tage selfies i spejlet i bar overkrop. Det får dig til at fremstå som en kæmpe douche. Hvis du gerne vil vise potentielle matches at du har six-pack, så find en anden måde. Så svært er det ikke.
  2. Hvad sker der for fyre som har solbriller på, på ALLE deres billeder? Jeg kan ikke undgå at regne med at der er et eller andet helt galt med deres øjne. Og hvorfor løbe den risiko? Swipe left.
  3. At modtage et såkaldt “Super Like”, swipe til højre til fyren, og aldrig få en besked fra ham. Skal den lille blå stjerne ikke indikere at han er extra interesseret? HVAD FANDEN
  4. Profilerne med ét billede. Med to dudes på. Og ingen beskrivelse.
  5. Denne besked: Hej flotte, fortæller du mig ikke lidt om dig selv?”. NEJ! Det er dig der skal spørge ind til hvem jeg er.

Hvis du ikke kan læse sarkasmen, lader dette dig vide at det er til stede.